Kundesupporter (studie-/deltidsjob) over 18 år

Jobbet vil primært være kommunikation med danske kunder via e-mail, chat og telefon. I perioder vil der være kommunikation med svenske og norske kunder. Det er et krav at du er god til at formulere dig på skrift (dansk og evt. engelsk).

ARBEJDSTID
Der tilbydes faste eftermiddagsvagter. Arbejdstiden planlægges individuelt og kan være varierende alt efter behov. Den forventede arbejdstid er min. 8 timer per uge fordelt på minimum 2 vagter.

Da november & december er højsæson for vores forretning, forventes det, at du kan arbejde ekstra i denne periode. Som udgangspunkt ser vi meget gerne, at du kan arbejde alle ugens dage samt min. én dag i weekenderne.

TRANSPORT
Transport i egen bil er en fordel grundet vores beliggenhed.

LØN
120 kroner/time.

ARBEJDSSTED
GoShopping
Gødstrupvej 60, Gødstrup
7400 Herning

ANSØGNING
Send en ansøgning til job@goshopping.dk (Mrk. “Kundesupporter deltid” i emnefeltet).

GoShopping har i dag en førende position indenfor e-handel ved salg af produkter til hjemmet (gennem netbutikkerne KitchenOne og RobotEksperten). GoShopping er en del af Egmont koncernen, som er Skandinaviens største mediehus. Hos GoShopping er kunden altid det vigtigste og kvalitet er et nøgleord i alt hvad vi laver. Derudover arbejder vi med de nyeste programmer, systemer og teknologier. Vi arbejder tæt sammen med vores kontor i Gøteborg, og har fokus på både det norske, svenske og danske marked.